Ellegaard     Hansen     Jappe     Olsen      Rapp      Slægtshistorier     Anebilleder     Våbenskjolde       Database og navne index                                           Forsiden




Ole Hansen

Peiter Peitersen




Jacob Hansen



kort over Agersø



Hansen



Min mormors, Vita Deodata Hansens, slægt stammer på hendes fars, Jacob Hansen,  side fra Agersø og Omø. Heldigvis for slægtsforskere var øboerne tidligere temmelig bofaste, og det gør det så afgjort nemmere at følge slægten tilbage i tiden.

Kirkebogen for Agersø og Omø blev påbegyndt i 1683, og det har betydet, at jeg har kunnet føre den del af slægte, der kommer derfra, tilbage til midten af 1600 tallet.

Slægten på Agersø og Omø har ernæret sig som bønder, fiskere og vævere. En enkelt har været skoleholder på Omø. En anden, Peiter Peitersen,  har foruden at være bonde også udmærket sig ved at anstifte til oprør på Agersø i 1774.


Jacob HansenJacob Hansen

Jacob Hansen blev født d. 27 september 1871 på Agersø, hvor hans far, Ole Hansen , var husmand og skovfoged. Jacob var nr. 6 i rækken ud af en børneflok på 9.

Han forlod øen og rejste til København, hvor han blev ansat ved DSB som portør. Han giftede sig d. 19 december 1897 med Pauline Ane Johanne Rapp , og sammen fik de tre børn : Min mormor Vita Deodata Hansen, Tove Hansen og Axel Hansen.  

Familien Hansen var ofte på besøg på Agersø, og de havde ofte børnebørnene Allis, min mor, og Bent ,min morbror, med.
Pauline styrede familien med fast hånd, så det har givet ikke altid været lige nemt for Jacob.
Inden han trak sig tilbage med pension, var han avanceret til overportør.  
Jacob døde d. 26 september 1936. på Frederiksberg



Ole Hansen
skovhuset
 Ole Hansen og hans kone Mette Kirstine Hansdatter fik i alt 9 børn.  Jacob var nummer 6 i flokken. Oles erhverv skifter lidt. I  kirkebøgerne  ved børnenes fødsel er han husmand, skovfoged eller gårdmand. Når  man ser på billedet af gården på Agersø, har det nok  ikke været  det  største jordbrug, han drev. Titlen af skovfoged kan undre lidt, for det er  ikke ligefrem skove, at Agersø er kendt for.
 
 Efter sigende gik det ofte livligt for sig i Ole og Kirstines hus.De drev,  efter hvad rygtet siger, en  smugkro, som øens beboere havde stor  fornøjelse af.      
 
 Gården er nu sat i stand og er en del af et kursuscenter.

Toppen af siden



Peiter Peitersen

Peiter Jacobsøn ( 1673 - 1735 ) blev gift med Caren Hansdatter ( død i 1737 ). Sammen fik de 13 børn, og et af dem var min 5x tipoldefar Hendric Peitersen, der levede fra 1708 til 1774. Hendrics yngre bror Peiter ( 1726 - 1802 ) skulle blive kendt som en af anstifterne til oprøret mod Lars Nielsen, der ejede Agersø.

Det spændte forhold mellem øens hovbønder og Lars Nielsen skyldtes hans krav om mere hoveriarbejde. De bønder, der ikke ville makke ret, blev koporligt straffet, og det blev til sidst for meget for de gode Agersø bønder. Onsdag aften d. 17 august 1774 blev der blæst i byhornet, og bønderne drog i samlet flok mod Agersøgård for at afregne koporligt med Lars Nielsens hjælpere, der havde mishandlet en af bønderne.

Lars ville ikke udlevere sine to medarbejdere til de vrede bønder, så de valgte i stedet at lade det gå ud over ham. Under råb og skrigen begyndte de at slå og sparke ham. Præsten blev tilkaldt af larmen, og det lykkedes ham at få stoppet bønderne.
Det kom til en retssag, hvor blandt andet Peiter Peitersen blev idømt to års fæstningsarbejde. Sagen blev anket, og dommene blev mildnet, fordi det var kendt, at herremanden var ualmindelig streng mod sine hovbønder.

Toppen af siden