I 1823 blev Freerslev mølle indrettet til perlegryns og andre
gryns formaling. På det tidspunkt har møller Christian Schwarts
overtaget forpagtningen af møllen. Schwarts skulle være pligtig til
"fortrinlig" at formale kornvarer, som han får fra Turebyholms
ladegård, og han skal ved ind- og udlevering stedse expedere folkene,
som kommer til møllen, uden noget nødvendigt ophold.
Omkring 1850 overtog Frederik Jappe møllen. Han forpligtede sig til at
give Christian Schwarts frit husly enten på møllen eller andet steds,
som Frederik Jappe indretter, Endvidere skal han betale Schwarts
forskellige naturalier.
Frederik skulle desuden være "forbunden til ikke alene at male
vel og forsvarligt for alle og enhver, som forlanger det", men han skal
også have "lovlig justeret vægt og mål på møllen og ikke værgre sig ved
at male alt, hvad omegnen sender til møllen, så hastigt som muligt og
være ansvarlig for rigtig aflevering i vægt og mål uden forfalskning af
det, som til formaling er leveret". Han må kun forlange måleløn efter
loven og skal fortrinsvis formale de varer, som tilsendes ham til
forbrug for Tureby hovedgård og husholdning på Bregentved.
I årlig afgift betaler han 80 rigsdaler og 35 td. byg, i alt 180
rigsdaler og 60 skilling. Aftægten beregnes til 232 rigsdaler og 60
skilling.
I 1854 byggede Frederik Jappe 5 fag nyt stuehus, mens der rives 4 ned, således er stuehuset nu på 10 fag. Der bygges 9 fag nyt hestemøllehus. Hestemøllehjulet var 12¾ alen i diameter.
Frederik bestyrede møllen frem til maj 1858, hvor han overdrog forpagtningen af Tureby mølle, møllestedet med tilhørende bageri og en jordlod på ca. 15 td. land til sin søn Hans Christian Jappe. Frederik forbeholdt sig dog fri bolig på stedet i 5 år.
Under Tureby mølle hørte møllestedet med tilhørende bageri og en jordlod på 15 td. land. Møllestedet bestod af to parallelt liggende bygninger, og for enden af den vestre længe mod nord var tilbygget en tværlænge på 9 fag indrettet til hestemølle. Østre længe var på 14 fag. Den var indrettet på følgende måde: 7 fag til hestestald og kostald, 3 fag til bageri, 1 fag til gang og køkken, 3 fag indrettet til faderen Frederik Jappe, hans kone og 2 ugifte døtre Christiane og Sophie. Vestre længe var fra nord indrettet således: 2 fag til gryn og spisekammer, 3 fag til køkken og bryggers, 3 fag til 3 afdelte værelser, de 2 fag mod øst hver på 1½ fag til mølle, 2 fag til storstue og gæstekammer. Nord for længen, men tilbygget, lå så den store hestemølle. Selve møllen lå ca. 90 alen (56meter) nord for disse bygninger.
Samme år (1858) i november ansatte Hans Christian bagersvenden Jens Hansen til at arbejde i bageriet. I foråret 1859 forpagtede Jens bageriet. Samme år som han giftede sig med Dorthea Magdalene Frederikke Hansen. De boede derefter i en stue og et kammer bag bageriet i den østre længe og "kogte deres mad i bageriet".
Det gik ikke så godt for Jens Hansen i bageriet. Han havde
leverancen af rugbrød til Turebyholm og til forpagter Willemoes på
Store Lindegård, men fra begge steder klagede man over hans dårlige
rugbrød i tiden lige inden møllen brændte. Bageren var bange for at
miste de gode kunder, for indtægten fra brødsalget betød meget for ham.
Han var kendt som ædruelig, flittig og nøjsom, men han havde aldrig
haft orden i sine pengesager. Han var startet på bar bund og skyldte
endnu i Køge for tøj til brylluppet.
Møllestedets 3 familier havde forsikret deres indbo i grevskabets
brandkasse. Bagersvend Jens Hansen havde forsikret for 556 rigsdaler,
og da han blev rykket af sine kreditorer, besluttede han at brænde
stedet af for at komme i besiddelse af forsikringssummen. På den måde
kunne han også opnå henstand fra anden side, når han var brandlidt.
Jens Hansen fik tanken allerede om formiddagen søndag den 29
juli 1860. Han ville dog sikre sig, at ingen lå og sov. Det skulle
helst ske, når de fleste af beboerne var væk. Møllebygger Frederik
Jappe havde 3 tømrersvende i arbejde på et sted i nærheden, selv om det
var søndag. De kom hjem og spiste hos gamle madam Jappe (på 55 år), men
gik atter på arbejde efter at have sovet til middag.
Bagersvenden kørte hjemmefra ved 1-tiden med sin enspændervogn. Han
skulle rundt i omegnen med brød og besøgte bl. a. høkerne i Endelev og
Vråby. Han solgte også brød til skolelæreren i Vråby. Han var hjemme
ved sekstiden. Han havde lovet konen, at de skulle til bal i Kæderup om
aftenen.
Ved hjemkomsten fandt han, at det rette øjeblik var kommet til at sætte ild på. For ikke at kaste mistanke på sig selv, valgte han at sætte ild på mølleforpagter Hans Christian Jappes lejlighed i længen over for hans egen lejlighed. Han skaffede sig adgang til høloftet ved at gå gennem hestemøllen, og med en svovlstik satte han derfra ild til stråtaget udvendigt. Ilden bredte sig hurtigt i blæsten til alle 3 længer og forskellige udhuse.
Jens Hansen deltog bagefter selv i redningsarbejdet. Det lykkedes bl. a. at redde det nærliggende smedehus med møllen, som var meget truet. Der kom hurtigt hjælp. De tre tømrersvendes nærværelse var skyld i, at beboerne i hvert fald blev reddede nogle af deres ejendele. Møllersvend Ludvig Petersen og lærlingen Christian Petersen arbejdede i møllen, da branden brød ud, men ellers var der ingen hjemme uden gamle madam Jappe, en tjenestepige og en snedkersvend, som i mange år havde arbejdet for Jappe. Madam Jappe og snedkersvenden var langtfra ædru, for de havde drukket tæt den dag.
Møllebygger Frederik Jappe var taget hjemmefra ved et-tiden. Han kunne ikke holde ud at være hjemme, oplyste han, fordi konen var beruset. Han var derfor sammen med skovfoged Peder Hansen taget ud i skoven Vester Indelukke for at se, om der var krybskytter. Her blev de til henad aften. Pludselig hørte de, at man ringede med klokkerne "rundt omkring", og kort derefter hørte de "tuden i byhorn". De befandt sig godt ¾ mil (5,5 km) fra møllestedet, og ved at gå op på et højtliggende sted, kunne de fra skoven se, at det brændte i retning af møllen. Jappe ilede hjemad. På vejen mødte han sønnen Hans Christian, der sammen med sin kone Henriette, deres spæde barn Mathilde, søsteren Christiane og en barnepige havde været på besøg i Juellinge mølle.
Ifølge Hans Christians forklaring var søsteren Christiane om formiddagen taget til gudstjeneste i Kæderup skole. Selv var han med sin familie taget hjemmefra ved 3-tiden for at tage til Juellinge mølle. De kørte over Kæderup og hentede søsteren hos skolelærer Hersom. Ved 7½ tiden om aftenen kørte postkarlen forbi Juellinge mølle. Han råbte, at der var ildløs og pegede i retning af Tureby. Familien Jappe tog straks af sted. På hjemvejen mødte de faderen, og medens de to mænd skyndte sig mod Kæderup, lod de familien tage ind hos skolelærer Hersom i Kæderup.
Det lykkedes ikke at redde møllestedet, skønt man pr. hesteryg havde sendt bud efter sprøjten i Tureby. Mange beboere mødte ikke op til branden, skønt de havde pligt dertil. Man fattede hurtigt mistanke til bageren, skønt denne afgav en helt anden forklaring til at begynde med. Til sidst gik han dog til bekendelse. Hans kone flyttede over til gårdmand Jens Jensen i Kæderup, og her mødte fogeden i oktober op for at gøre udlæg i deres indbo. Der var kun for 121 rigsdaler (242 kr.). Fogeden havde ellers et langt større krav. Bager Jens Hansen var idømt 8 års tugthus, desuden skulle han til Landsbygningernes almindelige brandkasse udrede 7884 kroner og til Grevskabets brandkasse 5104 kroner, dertil kom omkostninger, i alt 13.124 kroner. Konen kunne kun svare fogeden, at hun ingen penge havde - slet ingen. Et nyt stuehus blev bygget.
I 1864 nedlægges den gård, der lå nærmest møllen, og jorden blev lagt til møllen, der nu havde en jordlod på ca. 100 tønder land. Møllebakken med gårdsplads, have, mølleplads, ager, Kildehaven, mose, by og møllevej 4½ tønde land, sognefolden 13½ tønde land, møllevænget næsten 39 tønder land. Sekretær Lorentz Lorentzen overtog forpagtningen i 1864.
Skålen blev givet som bryllupsgave af pastor Mynster til møller Hans Christian Jappe og Henriette Petersen. De bosatte sig og fik forpagtningen af Tureby mølle under Bregentved gods fra 1858 til 1864.
Efter uoverensstemmelser med greven Frederik Georg Julius Molkte, søn af A. W. Molkte, under hvem både Frederik Jappe og Hans Christian havde haft ansættelse som mølleforpagtere i 15 år, blev hjemmet på møllegården realiseret i 1871. F. G. J. Molkte havde store planer, da han overtog godset. Jordene på de 7 hovedgårde skulle forbedres, og Turebylille blev bygget. Der blev bygget teglværk ved Tyrebyholm og et nyt tårn til Bregentved. Der blev også foretaget reparationer af kirkefløjen, og F. G. J. Molkte optog et lån på 200.000 rigsdaler.
Familien Jappe rejste til Småland i Sverige, hvor de sammen med en fætter til møller Jappe ved navn Jørgen Mørk Hansen havde købt et større areal beplantet med skov, og hvor der tillige var et sparsomt agerbrug.
Sukkerskålen blev solgt for 10 kroner ved offentlig auktion i Sverige før rejsen tilbage til Danmark. Den blev generhvervet ca. 1910 hos lokale beboere af Hans Christian Jappe ved et jagtbesøg i Småland.
Kilder: Anne Majvang - Haslev og Freerslev sogns historie